Hvad skete der, det år du blev født?
Den daværende amerikanske præsident George H. W. Bush kastede op i skødet på Japans Prime Minister, verdens første MTV Movie Awards afholdes og nå ja så vinder Danmark EM i fodbold mod Tyskland

Hvis dit hjem brænder og du kun kan nå at tage en ting med ud, hvad skulle det så være?
Min computer. Der har jeg alt for mange vigtige ting på, både minder og alt muligt andet.

Dit yndlingssted i Aarhus?
Jeg bor ret tæt på Botanisk Have og elsker at gå ture der, mens jeg lytter til podcast og nyder lidt frisk luft…

Hvad har du sidst slået din fod ind i?
En stol. Men da mine fødder sidder lige så skævt som Charlie Chaplins, så sker det ret tit, jeg banker dem ind i et eller andet..

Hvilken hobby ville du gerne bruge mere tid på?
At træne. Jeg kan faktisk godt li´ at træne og gå i fitness, men jeg er bare så hulens god til at ligge mig i min seng og tænde fjernsynet før jeg kommer at sted.

Hvad skal du se i fjernsynet?
Game Of Thrones, Stranger Things, Stargate, Studio 60 On The Sunset Strip, Newsroom og alt for mange andre serier!

Hvorfor skal du på arbejde i morgen?
Fordi jeg elsker at lave radio. Jeg startede med at lave radio, da jeg var 8 år på min mors gamle køkkenbåndoptager og jeg er stadig vild med det i dag.

Skriv til Andreas Lynge