Vi hedder Hasse og Morten, og vi har den store ære at snakke i din radio hver lørdag og søndag fra 11-13. Vi er to komikere, som er pjattede med at snakke om sjove ting og vi tager hver uge fat i de største Aarhus nyheder. Det kan være, vi snakker om AGF… Det er faktisk et ret godt bud, for det er nogenlunde nemt at finde på noget sjovt at sige om hele det der fodbold-projekt, de prøver at få gang i på Fredensvang. 
Derudover har vi et lille segment, vi kalder “Nedtælling til atombomben”, hvor vi giver dig en melding omkring, hvornår du cirka skal til at gøre dig klar til atomkrig, fordi Donald Trump og Kim Jong-Un har kaldt hinanden for mange øgenavne. 
Når vi har udredt verdenssituationen, så tager vi os af alle de desperate aarhusianere, som har stillet et spørgsmål på app’en Jodle. Vi kalder det Jodle-brevkassen, og vi garanterer 100% problemløsning eller pengene tilbage… der er ingen, der betaler noget for det, så det er ret nemt at love. Vi får det i hvert fald sjovt! 


Lyt med på vores halløj i weekenden. Vi lover, du kommer til at “få din griner på”, som de unge på ingen  måde siger længere. Der er heller ingen, der bruger ordet “Halløj” længere, men vi er ret ligeglade med den slags trends. Vi snakkes ved på lørdag og søndag fra 11-13 i hvert fald. 

Sender: Lørdag og søndag fra 11-13